Indvielse af Mærsktårnet

Den 18. januar 2017 var Hendes Majestæt Dronning Margrethe II til stede ved den officielle indvielse af Mærsk Tårnet i København.

Det 75 meter høje tårn udvidede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Panum, med nye forskningslaboratorier og undervisningslokaler samt en offentlig campuspark.

Almenfonden bidrog med 725 millioner kroner til Mærsk Tårnet, der består af fire lave bygninger – roteret svagt i forhold til hinanden i en stjerneformet komposition – der danner basen for tårnet på 15 etager.

Se hele Ane Mærsk Mc-Kinney Ugglas tale ved indvielsen, hvor hun blandt andet kom ind faderen, Mærsk Mc-Kinney Møllers rolle i projektet.