Jane Schaldemose (1926-2002)

Jane Mc-Kinney Møller kom til verden 1. januar 1926.

Hun var datter af A.P. Møller og Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney Møller. Hun var lillesøster til skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller.

Jane blev gift med ingeniør Kjeld Schaldemose, der havde en ledende stilling hos Det Danske Stålvalseværk.

”Hos vor familie er Esplanaden og familien noget strengt adskilt,” sagde Jane Schaldemose i 1997 og føjede til, at hun havde ”nydt stoltheden ved at have haft en elskelig far og en kærlig bror, som begge i mine øjne aldrig kan roses for meget.”

Jane Schaldemose døde 4. januar 2002, og datteren Anette Følsgaard driver Arresødal Hospice ved Frederiksværk.