Mærsk Mc-Kinney Møller ses her da han i en alder af 26 år blev sendt til USA for at varetage Rederiets interesser. Foto: A.P. Møller-Mærsk A/S.
Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller var skibsreder.
Med sit livslange virke blev Mærsk Mc-Kinney Møller Danmarks største erhvervsmand i det 20. århundrede.
Mærsk Mc-Kinney Møller blev en myte i levende live, og blev den ubetinget mest portrætterede danske erhvervsleder nogensinde.
Han var dog samtidig en uhyre privat person, hvor kun de færreste kom forbi glansbilledet af Myten Møller og ind til mennesket Mærsk.
Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller blev født i sommeren 1913 og var således fem år da Første Verdenskrig sluttede i 1918. Og 26 år da Anden Verdenskrig brød ud.
Opholdet i USA
Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller var udset til at efterfølge sin far, og lige fra starten blev han indpodet, at det, der var værd at gøre, var værd at gøre godt.
Slægtsfølelsen lå dybt i Mærsk Mc-Kinney Møller, og han supplerede sin uddannelse med ophold i udlandet, hvor han arbejdede for andre firmaer.
Ved Tysklands besættelse af Danmark i 1940 blev Mærsk Mc-Kinney Møller skikket til USA. Det mere end syv år lange ophold blev skelsættende for skibsrederens selvstændige ledelsesstil.
Gamle dyder
Mærsk Mc-Kinney Møller var i årevis den ukronede “konge” af dansk erhvervsliv med stor indflydelse i mange erhvervsmæssige sammenhænge, ligesom virksomheden også gjorde sit for at påvirke de politiske beslutningstagere i ind- og udland. Langt fra altid med det resultat, som Mærsk Mc-Kinney Møller havde ønsket eller håbet på.
Han hyldede de klassiske værdier om sparsommelighed, flid, fædrelandskærlighed, loyalitet og faglighed. Han havde en enorm karisma, et stærk menneskekundskab og en højt udviklet humoristisk sans.
Ansatte blev sat på plads med svidende ironi. Da Mærsk Mc-Kinney Møller kom forbi en yngre sekretær, der en varm sommerdag sad på kontoret i en let påklædning, bemærkede han blot: ”Nå, er De på vej til stranden.” Så var ingen i tvivl om, hvad han mente.
De yngre ansatte benyttede aldrig elevatoren på Esplanaden. Opdagede Mærsk Mc-Kinney Møller det, blev de høfligt, men bestemt bedt om at tage trappen. Der var ifølge skibsrederen ingen grund til at slippe for den gratis motion.
Hårde forhandlinger med staten om Nordsøen
Da Mærsk Mc-Kinney Møller rundede de 67 år i 1980 og dermed normal pensionsalder for datiden, var han ingenlunde på vej til at trække sig tilbage.
Tværtimod var skibsrederen på dette tidspunkt optaget af de langstrakte og opslidende forhandlinger med den socialdemokratiske regering om retten til Nordsøen.
Her var der en uhyre negativ stemning i flere medier, og skibsrederen blev vredet igennem den politiske trædemølle og blev internt i energiministeriet kaldt “energityven Arnold”.
Der var ingen tvivl om, at denne periode satte sine spor hos skibsrederen. Utilfredsheden med den politiske dagsorden blev udtrykt i et interview til Berlingske Tidende i 1983:
”Man kan prygle et barn så længe, at det løber hjemmefra. Den, der udskiller sig, har aldrig haft det let i Danmark. Saglig kritik modtager jeg gerne, men driver man bevidst forfølgelse, og det har man gjort, så generer det mig. Der er intet, vi værner om, som vort navn. Det har i alle årene været vor ambition at drive et førsteklasses foretagende, at optræde som ordentlige, retskafne forretningsfolk. Vi skal opføre os korrekt, være til at stole på. Når vi laver en aftale, så opfylder vi den ordentligt og redeligt. Men statens adfærd i denne sag var ikke korrekt. Man brugte mig politisk og personligt som prügelknabe,” sagde skibsrederen.
Det var let at efterrationalisere den oprindelige koncession som særdeles lempelig, men rimeligt var det ikke.
De langstrakte forhandlinger med staten trak ikke blot betydelige ledelsesmæssige ressourcer væk fra de øvrige forretningsområder. Der lå tilmed en klar følelse af, at hele situationen var et klokkeklart aftalebrud fra statens side.
Mærsk McKinney Møller anså det som den største skuffelse i sit forretningsliv: ”Så at sige intet udvikler sig helt, som man har forventet. Jeg havde ikke ventet, at den danske stat ville have brudt sit ord med olien. Det gjorde den … Det har været den største skuffelse, jeg har haft.”
Ridder af Elefanten
Siden opnåede Mærsk Mc-Kinney Møller at blive sat op på en piedestal og tiljublet af glade aktionærer, der flokkedes om skibsrederen for en autograf.
Han blev modtaget af utallige internationale lederskikkelser, præsidenter og var tæt knyttet kongehuset.
Mærsk Mc-Kinney Møller høstede mere anerkendelse end nogen anden dansk erhvervsperson i nyere tid. Det klareste eksempel kom 15. december 2000, hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe II overrakte Elefantordenen til Mærsk Mc-Kinney Møller. Denne højeste danske orden er normalt forbeholdt kongefamilien og udenlandske statsoverhoveder og var ikke tildelt en civil person siden atomfysiker og Nobelpris-modtager Niels Bohr fik den i 1947
Skibsrederens sidste træk
Først i en alder af 80 år overlod Mærsk Mc-Kinney Møller i 1993 den daglige ledelse til Jess Søderberg, og da han var 90 år gammel trak han sig i 2003 fra posten som bestyrelsesformand for moderselskabet A.P. Møller-Mærsk.
I 2005 mistede han sin livslange kærlighed, hustruen Emma Mc-Kinney Møller, men han fortsatte sine mange pligter i koncernen og havde stadig kontor på 6. sal i hovedsædet på Esplanaden, hvor han helt frem til sin død fulgte aktivt med i koncernens udvikling, besvarede post, afholdt møder og planlagde sine mange rejser.’
Mærsk Mc-Kinney Møller døde 16. april 2012.
Blå Bog for Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller
13. juli 1913: Kommer til verden Hambros Alle i Hellerup.
17. august 1913: Døbes i Hellerup Kirke.
1930: Realeksamen fra Øregaard Gymnasium.
1. september 1930 – 25. juni 1932: Ansat i C.K. Hansens Rederier.
1. august 1932 – 27. marts 1933: Ansat i A.P. Møller.
april 1933 – marts 1934: Ansat i mæglerfirmaet Karsten Rehder, Hamburg.
april 1934 – september 1934: Mærsk Mc-Kinney Møller aftjente værnepligt i det daværende 1. Regiment
22. oktober 1934 – 31. december 1935: Ansat i A.P. Møller.
Januar 1936 – september 1938: Ansat i rederiet og mæglerfirmaet Hogarth & Sons i London og Glasgow, merchant bank Lazard Brothers & Co. i London samt rederiet L. Martin Cie. i Paris
1938: Udnævnes til prokurist i rederiet A.P. Møller.
30. oktober 1939: Indvælges i bestyrelsen for D/S Svendborg.
22. maj 1940: Gift med Emma Marie Neergaard Rasmussen.
24. maj 1940: Optages som partner i Firmaet A.P. Møller.
27. maj 1940: Rejser sammen med sin hustru til USA for at varetage rederiets interesser under Anden Verdenskrig.Ankom til New York 10. juni samme år.
30. april 1941: Udnævnt til bestyrelsesmedlem i Dampskibsselskabet af 1912 Aktieselskab.
November 1947: Vender tilbage til Danmark.
12. juni 1965: Overtager den daglige ledelse efter faderens død.
1970: Optaget i IBMs bestyrelse.
1979: Tildelt Tietgen-Prisen for sit initiativ og sin foretagsomhed.
1981: Udnævnt til Æreshåndværker af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn for sin kreativitet i ledelsen af A.P. Møller Gruppen.
22. april 1983: Modtager Storkorset af Dannebrogsordenen.
1991: Modtager Peace and Commerce Medal af det amerikanske handelsministerium.
1991: Optages som æresmedlem af The Baltic Exchange, London, for sit bidrag til international skibsfart.
1. juli 1993: Afløses af Jess Søderberg som daglig leder af virksomheden.
15. december 2000: Udnævnes til Ridder af Elefanten.
2001: Udnævnes til æresborger i Svendborg.
15. december 2003: Afgår som bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk A/S.
Maj 2006: Afgår som bestyrelsesformand for Lindø-værftet
14. marts 2008: Afgår som bestyrelsesformand i Rederiet A.P. Møller A/S.
25. marts 2008: Afgår som bestyrelsesformand i familieselskabet Estemco A/S.
29. april 2008: Udnævner datteren Ane Mærsk Mc-Kinney Møller som kommende bestyrelsesformand i Almenfonden.
13. juli 2008: Mærsk Mc-Kinney Møller fylder 95 år.
2010: Fratræder som formand for bestyrelsen i skibsmæglervirksomheden Maersk Broker.
12. april 2012: Mærsk Mc-Kinney Møller deltager i generalforsamlingen i A.P. Møller-Mærsk A/S.
13. april 2012: Mærsk Mc-Kinney Møller indlægges på Rigshospitalet i København.
16. april 2012: Mærsk Mc-Kinney Møller afgår ved døden på Rigshospitalet.
