Det Danske Stålvalseværk A/S stiftedes i 1940 med skibsreder A.P. Møller som en drivende kraft.

Skibsrederens virketrang rakte nemlig videre end skibsfarten, hvad allerede oprettelsen af Odense Staalskibsværft i 1917/18 havde vidnet om.

Initiativerne kom ofte til verden ud fra en national indstilling om at hjælpe andre danske virksomheder, der var kommet i en vanskelig situation. Andre havde direkte tilknytning til det maritime hovederhverv.

Stål til Danmarks industri

Umiddelbart før 2. Verdenskrig fremlagde direktør H.P. Christensen fra Helsingør Værft forslag om et dansk valseværk baseret på anvendelse af hjemligt skrot. Formålet var “med basis i det danske skrotaffald at sikre stabile forsyninger af stål til dansk industri”.

Stålvalseværket blev den første egentlige genbrugsvirksomhed i Danmark, og var skabt som modtræk over for de europæiske landes beskyttelse af deres skibsindustri via en stålafgift på 30% på leverancer til danske værfter.

Det Danske Staalvalseværk A/S blev stiftet 12. august 1940 med 8,4 millioner kr. i tilført aktiekapital og et statsligt indskud på 4 millioner.

Bag stiftelsen stod A.P. Møller, ingeniørerne Per Kampmann og Gunnar Larsen, prins Axel og H.P. Christensen.

Frederiksværk var det oplagte valg

Efter nogen overvejelse blev Frederiksværk valgt som egnet placering på grund af de naturlige forudsætninger for at bygge havn, den gode adgang til jernbane og vejnet samt til elektricitets- og ferskvandsforsyning. Kølevandet hentedes fra Arresø, medens udskibningen kunne foregå gennem Roskilde Fjord.

Værket skulle producere profiljern til byggebranchen og stålplader til værftsindustrien. Udgangspunktet var dansk stålskrot, der blev tilsat råjern, og der krævede store mængder af kølevand i produktionen. Betalingsbalancen og den nationale selvforsyning var også vægtige argumenter for værkets tilblivelse. Tidligere havde man eksporteret skrot til lave priser og derpå importeret forarbejdet stål til høje priser. Der var således en økonomisk fordel ved at producere stålet i Danmark, samtidig med at forsyningen til værftsindustrien blev sikret.

I bestyrelsen sad blandt andre A.P. Møller, der meget naturligt ønskede at sikre tilstrækkelig stål til skibsproduktionen på Rederiets eget værft.

Den første tapning af stål fra de oliefyrede Siemens-Martin ovne skete 17. august 1942.

Efter krigens afslutning øgedes aktiviteterne, og fra 1948 nåede værket den planlagte årsproduktion af 40.000 tons stål.

Vækst og opkøb af aktier

I 1949 idriftsattes et valseværk, der var købt secondhand i USA, hvor det blandt andet havde valset plader til de serieproducerede Liberty-skibe.

I 1950erne ibrugtages et trådværk og senere et blokvalseværk, mens 1960erne præges af moderniseringer i produktionen.

Stålvalseværket voksede løbende til mere end 200.000 kvadratmeter lokaler under tag, 11 km jernbane og egen havn. Stålvalseværket medførte også vækst i Frederiksværk, der voksede fra 2.200 indbyggere i 1940 til omkring 18.000 i 1990erne.

Mærsk-koncernen erhvervede senere en aktiepost fra J. Lauritzen Holding A/S på 6,63%. Derved kontrollerede man via Odense Staalskibsværft A/S, de to dampskibsselskaber og Almenfonden samt Mærsk Mc-Kinney Møller personligt i alt 47,07% af værket.

Store kriser

I 1988-1992 var der skabt beskedne overskud i regnskaberne, men siden resulterede ulige konkurrence og en markant prisstigning på råvarer i et 1993-underskud på 75 mio. kr.

Dette var dog en enlig svale og i perioden 1994-1998 blev der indtjent 188 millioner. Samtidig foretog man massive investeringer i miljøforbedringer, og blev det reneste stålvalseværk i EU.

Frederiksværk-virksomheden havde planer om internationale opkøb og opdyrkning af nye forretningsområder, men så indtraf en række dårlige år med massive underskud.  På bare tre år frem til 2001 tabte man mere end 433 mio. kr. Konkurrencen fra lavtlønslande i Østeuropa, stigende miljøkrav i Danmark, og en kraftigt indskrænket kundekreds blandt den danske værftsindustri gjorde udslaget.

Den 24. maj 2002 gik selskabet i betalingsstandsning, og om eftermiddagen den 28. juni 2002 indgav bestyrelsen konkursbegæring.

1.080 ansatte fik en fyreseddel.

Stålvalseværkets bulder og brag blev til larmende stilhed og øde fabrikshaller.

Produktionsanlægget blev senere videreført af nye ejere, men for selskabets gamle aktionærer med A.P. Møller og staten i spidsen var pengene tabt.



Mærsk Skibsrederen