Mogens Pagh (1911-2004) var koncernchef for ØK 1960-1980 og bestyrelsesformand 1964-1981 samt medlem af Den Danske Banks bankråd, DDL, SAS og en række udenlandske selskaber og banker.
Mogens Pagh blev født i 1911, og barndomshjemmet i Fredericia var præget af præcision og pligtopfyldenhed. Efter studentereksamen søgte Mogens Pagh ind til ØK. Ansættelsessamtalen fandt sted hos direktør C.C. Hansen, og fjorten dage senere kom der brev om, at Pagh kunne tiltræde som elev 1. august med en månedlig gage på 87,50 kroner. Det var i 1929, og Mogens Pagh var en af blot to elever, der blev optaget dette år.
Allerede som 20-årig kom Mogens Pagh til Shanghai, siden Canton og derpå Hong Kong, hvor han blev filialdirektør i 1939. Efter det japanske angreb på den amerikanske stillehavsflåde ved Pearl Harbor i 1941 blev Hong Kong også invaderet af japanerne. Mogens Pagh var da en af fire danskere på ØK-kontoret. To andre blev dræbt, den tredje sendt i japansk fangelejr, men Pagh slap med at blive tilbageholdt i Hong Kong i to år under japansk opsyn.
Først i 1943 blev Mogens Pagh evakueret til Shanghai og genforenet med sin familie. Efter krigen genoptog han arbejdet som filialdirektør. Mogens Paghs store indsigt i kinesisk levemåde og tankegang fik stor betydning for genopbygningen af ØKs aktiviteter i Østen.
I 1948 indtraf en afgørende hændelse. Prins Axel skulle på en rejse til Østen, og som kinesisktalende og med et solidt kendskab til forholdene i Fjernøsten var Mogens Pagh den perfekte guide. Den slags blev bemærket i Kompagniet. Selv erkendte Mogens Pagh senere, at turen var en slags prøvesejlads, hvor han blev testet af prins Axel. Pagh imponerede, og karrieren tog for alvor fart.
Efter Anden Verdenskrig blev Mogens Pagh sendt til San Francisco, hvor han lagde grunden til den store ekspansion i Nordamerika. I 1952 blev han kaldt hjem til hovedsædet som underdirektør og nåede i 1960 toppen af rangstigen som foresiddende administrerende direktør.
I 1964 overtog Mogens Pagh formandsstolen i bestyrelsesrådet, og dermed havde han reelt uindskrænket magt over ØK. Med Pagh i spidsen satsede ØK på industrielle foretagender og produktionsvirksomheder som Plumrose, Beauvais og Böklunder og alliancer med industrikoncerner som Carlsberg og Heidelberg.
Dermed blev ØK gjort til Nordens største virksomhed, men strategien fik aldrig gjort ØK til en tilsvarende rentabel virksomhed. Derfor udvidede man flere gange aktiekapitalen og optog samtidig store banklån.
Udadtil stod Mogens Pagh som fornyeren, der indførte medarbejderaktier i 1971 og vedtog en mere åben informationspolitik. I 1976 fik han overrakt Tietgen-prisen og med den kom også en hastigt stigende anerkendelse i dansk erhvervsliv for at have forvandlet Kompagniet fra en virksomhed inden for handel og søfart til et industriforetagende i international klasse. Mogens Pagh selv foretrak et eftermæle som manden, der moderniserede og demokratiserede Kompagniet.
I avisernes portrætter fra dengang kunne man læse om Mogens Pagh som den blændende dygtige og charmerende chef, der var lynhurtig i tanken. Mogens Pagh satte en ære i at opretholde personlig kontakt med de hundredvis af udsendte medarbejdere, hvis evner på tennisbanen han som en dygtig tennisspiller ofte afprøvede mellem forretningsmøderne.
Mogens Pagh blev beskrevet som en både uforstilt og uhøjtidelig, men også dominerende skikkelse, der ikke tålte modsigelse. To begreber var helt centrale for Mogens Pagh. Ærlighed og hæderlighed. De to begreber kunne der ikke gås på kompromis med.
Mogens Pagh var udstyret med en sagnomspunden klæbehjerne, der gjorde det muligt for ham at huske navnene på samtlige mennesker, han mødte. 200 dage om året blev tilbragt uden for Danmark på rejse for Kompagniet, og arbejdsevnen var legendarisk. Efter en flyrejse på 18 timer steg han direkte ud af flyet i Kastrup lufthavn og tog ind på kontoret for at fortsætte arbejdsdagen.
Man sagde om Mogens Pagh, at kun på tennisbanen så man ham uden jakkesæt og slips. Her holdt Mogens Pagh formen ved lige med ugentlig tennis. Privat boede han i en villa i Tårbæk med kinesiske tjenestefolk.
I foråret 1981 forlod Mogens Pagh posten som bestyrelsesformand for ØK. Samtidig viste 1980-regnskabet et overskud i moderselskabet på 189 millioner kroner, og erhvervspressen flød over med lovord om Mogens Pagh, der forlod Kompagniet med “fuld honnør og god samvittighed.”
Udadtil skete Mogens Paghs afgang som bestyrelsesformand i fuld fordragelighed, men reelt blev han tvunget ud af Henning H. Sparsø, der skulle blive kompagniets nye stærke mand.
Mogens Pagh fik senere en række internationale bestyrelsesposter, sad 32 år i bestyrelsen for DDL og 19 år i bestyrelsen for Den Danske Bank, heraf 16 år som næstformand og to år som formand.
Efter pensioneringen flyttede Mogens Pagh til Sydfrankrig, men vendte siden hjem til Danmark. Mogens Pagh døde i marts 2004 efter hvad han selv betegnede som “et langt og lykkeligt liv i Kompagniets tjeneste.”
