Maersk Line overtager Hamburg Süd. Foto: A.P. Møller-Mærsk A/S

Mærsk overtager Hamburg Süd

Mærsk har nu gennemført købet af det tyske containerrederi Hamburg Süd.

Det står klart da A.P. Møller-Mærsk A/S har fået myndighedernes endelige godkendelse af opkøbet.

Godkendelsen sker per 1. december 2017, og efter opkøbet af Hamburg Süd vil Maersk Lines flåde bestå af 773 fartøjer.

Det tyske containerrederi Hamburg Süd bliver formelt en del af Maersk Line, men det vil fortsat bestå som selvstændigt brand.

Købspris på 27 milliarder

Opkøbet var en forlængelse af den ændrede strategi fra september 2016, hvor man ville øge markedsandelen organisk og via opkøb.

Det tyske rederi, hvis fulde navn er Hamburg Südamerikanische Dampfschiffahrts-Gesellschaft, stod stærkt i Sydamerika men havde været hårdt presset af containermarkedets lave rater. Rederiets 5.900 ansatte drev 130 containerskibe med en kapacitet på 625.000 teu.

Prisen blev 27,5 milliarder kroner, og opkøbet vil tilføre en omsætning på over 47 milliarder kroner.

Når Hamburg Süd er integreret i Maersk Line, skal det give 350 til 400 millioner dollars i årlige besparelser fra optimering af rederiernes rutenetværk samt bedre udnyttelse af APM Terminals.

Maersk Line skal bruge købet til at konsolidere branchen og jagte ny vækst. Opkøbet skete i et marked, der var i bund. Dermed vendte Rederiet tilbage til en af sine oprindelige dyder om at købe, når markedet var dårligt.

Købet blev annonceret i december 2016, og købsprisen er tidligere oplyst til for præcis et år siden og er gennemført torsdag.

Der ventes transaktions- og integrationsomkostninger fra købet på 70 mio. dollars i 2017.

Efter sammenlægningen vil Maersk Lines flåde bestå af 773 fartøjer med en samlet kapacitet på 4,15 millioner TEU, hvilket svarer til en global markedsandel på 19,3 procent ifølge analysehuset Alphaliner.

Læs om Maersk Line i bogen “SKIBSREDEREN”