Sådan fik A.P. Møller koncession til undergrunden

Dansk Olie
Den 1. august 1972 var Mærsk Mc-Kinney Møller ombord på tankskibet Marie Mærsk. Her så skibsrederen til, mens Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik, drejede på hanen og officielt åbnede den danske olieudvinding. Foto: A.P. Møller-Mærsk A/S

I september 1959 rettede Deutsche Erdöl Aktiengesellschaft imidlertid henvendelse til Ministeriet for Offentlige Arbejder. Det tyske selskab havde gjort oliefund i Holsten og ønskede nu en koncession nord for den dansk-tyske grænse. Man var indstillet på at bruge 100 millioner kroner på efter­forskning.

Den tyske henvendelse vakte opmærksomhed på Kongens Nytorv 8. Her var A.P. Møller ud fra nationale hensyn bekymret ved risikoen for, at vitale danske interesser kom på udenlandske, og i særlig grad tyske hænder. Skibsrederen henvendte sig til daværende statsminister H.C. Hansen og gav udtryk for sin betænkelighed. Efter en række samtaler med statsministeren blev A.P. Møller opfordret til selv at gå ind i arbejdet. Fra regeringens side så man helst et dansk selskab påtage sig opgaven, og A.P. Møller skrev derfor et brev 1. november 1960 til landets nye statsminister.

”Hr. statsminister Viggo Kampmann. Tysk olieboring i Danmark. Tør jeg bede Dem venligst overveje følgende: Jeg ser paa denne Tanke med Betænkelighed, fordi der ved, hvad der kaldes “peaceful penetration” allerede foregaar en vis gradvis, tysk Opslugning af Danmark, og tysk Olieboring i Sønderjylland vil utvivlsomt fremme dette.

Det er efter min Mening et nationalt Problem, og jeg er af den Opfattelse, at Henvendelsen om en saadan Olieboring bør besvares med et Nej. Dette henstiller jeg ærbødigst til Overvejelse. Hvis danske Statsmyndigheder kommer til en modsat Opfattelse, bør Beslutning i hvert Fald udskydes, indtil det er klarlagt, om ikke et eller flere danske Foretagender eventuelt vil tage Opgaven op.

Den af mig ledede danske Koncern er af nationale Grunde villig til at overveje dette, hvilket jeg tør bede om, at Statsledelsen tager i Betragtning.

Regeringen stillede sine forhandlinger med det tyske selskab i bero og bad A.P. Møller fremsætte et bud. Rederiet havde ingen erfaring med den forestående opgave, men efter endt betænkningstid fremsendtes et skriftligt tilbud, hvori A.P. Møller erklærede sig villig til at påtage opgaven. Håbet om olie var beskedent efter de mange tørre boringer, og de mere end 100 millioner kroner, der var ofret.

Efter måneders forhandling blev bevillingen undertegnet af Kong Frederik IX den 8. juli 1962 om bord på kongeskibet Dannebrog. Eneretsbevillingen gik til de to dampskibsselskaber samt A.P. Møller personligt.

Det blev siden en vedholdende myte, at A.P. Møller fik foræret koncessionen, men faktum var, at staten ønskede en dansk koncessionshaver, og at A.P. Møller påtog sig den krævende opgave på foranledning af regeringen.

Den oprindelige koncession blev ikke direkte foræret A.P. Møller. Den 16. juli 1962 opkrævedes Rederiet et gebyr for bevillingen, som man indbetalte pr. giro til Trafikmini­steriet. Prisen var 40 kroner.

Læs også Salget af Mærsk Olie og Gas

 

Mærsk Skibsrederen